b1990

B1990 tog GULD, SØLV og BRONZE i weekenden

Forside Nyheder
10. januar 2012 - 08:46 af: John Agø

Lagkagestævnet i Idestrup Hallen i weekenden 6, 7 og 8 Januar 2012 havde i år en turnering med hele 110 hold. B1990 deltog med 8 hold fra ungdomsafdelingen. Alle hold tog medaljer.... :-) Læs mere og se alle billederne af de glade vindere.

B1990 havde igen i år hold med til Lagkagestævnet som afholdes af B1938s forældreforening i Idestrup Hallen.
B1938s forældreforening skulle i år producere hele 110 lagkager noget af en bedrift af forældreforeningen.
B1990 deltog med 8 hold ungdomshold.
1 stk. U6 drenge/pige hold
1 stk. U7 drenge hold 
2 stk. U8 drenge hold
1 stk. U9 pige hold
2 stk. U12 drenge hold (DMI/B1990)
1 stk. U13 pige hold

Ved ankomst til dommerbordet fik hvert hold en stor pose frisk frugt og en lagkage-seddel som så efter kampprogrammet kan indløses til en smuk dekoreret lagkage. Og det må siges at der var mange flotte lagkager.
Så mange at holdene havde endog meget svært ved vælge hvilken netop de syntes var den flotteste/vildeste/sjoveste/største eller bare den sødeste.
De mindste hold op til U10 spiller ikke turnering med finaler. 
Men allerede lørdag aften spillede U13 pigerne sig til Bronze medaljer ud af 10 hold som deltog.
U13 pigerne kunne desværre kun stille med et hold på i alt fire piger.(normalt 7 spillere)  Holdet havde dermed ikke nogen udskiftere, det er normalt et stort handicap, da indendørs fodbold spilles for "fuld damp" i hele spilletiden, og det kneb da også med kræfterne til sidst, da pigerne havde to kampe i træk og skulle spille om en finale plads. Og vi blev desværre slået af et friskere og bedre B1901 hold.
Pigerne var trætte, meget trætte, og gik derfor lettere skuffede i omklædningen til et velfortjent bad. Men dagens træner(ukendt :-)) havde absolut intet overblik, og da det blev annonceret af B1990 U13 piger skulle spille bronze kamp om trediepladsen. Var forvirringen i B1990 lejren stor!  Vi hev pigerne ud af bruserne og i det svedige kamptøj igen.
Pigerne løb ind i på kampbanen kl. 20.40 hvor modstanderne utålmodigt ventede... (Stakkels arrangører som havde været igang siden kl. 07.00 og gerne ville hjem)
Der stod B1990s U13 piger så, stressede, trætte og med vådt hår og skulle spille om bronze medaljer! 
Men de vandt sikkert og stor var glæden over at tage medaljer.
Cecilie Dittmann, Mia Møllgren, Cecilie Bolbroe og Line Christiansen viste dermed stor stor moral.
Ærgeligt at deres træner Louise Andersen var forhindret i at være i Idestrup Hallen
Om søndagen var turen så kommet til U12 drengene
Vores U12 drenge (holdsamarbejde med DMI) havde vi tilmeldt med HELE to hold, og der var ligeledes 10 hold i grupperne.
Selvom de kun var 9 U12 drengespillere, og dermed kun havde éen udskifter på éet af holdene, lykkedes det for vores talentfulde drenge, at begge hold kvalificerede sig til finalen. Total dominans!!!
Det var Filip, Andreas, Viggo, Jacob og Simon der tog Guld og dermed vandt over Nichlas, Jonas, Marius og Viktor. Flot flot resultat. Tillykke til U13 pigerne og ikke mindst til de ukuelige U12 drengene.
Se billederne her:

http://dk.fotoalbum.eu./b1990/a670196